Archive for the ‘Diverse’ category

Min nye side om sci-fi bøger

February 4th, 2011

Det er ved at være et par uger siden, at Android Fantasy sidst blev opdateret. Og det er der en god forklaring på. Jeg har nemlig brugt den mellemliggende tid på at lancere et nyt, engelsksproget site ved navn Best Sci Fi Book List, hvor jeg fremover vil anbefale science fiction-bøger. Der bliver ikke tale om deciderede anmeldelser, men istedet som sagt anbefalinger. Dvs. at man godt kan forvente, at de bøger, som finder vej til sitet, har masser af kvaliteter at byde på – i hvert fald hvis man spørger mig!

Målet er, at den nye side skal fungere som inspirationskilde, hvis man lige står og mangler en god science fiction-bog, men er lidt i vildrede om, hvad man skal gribe fat i.

Sitet kan som sagt findes på BestSciFiBookList.com.

For de der måtte være interesserede har jeg bygget sitet i WordPress med et tema, som hedder Atahualpa. Jeg blev anbefalet temaet ved et tilfælde, men siden er jeg gået hen og blevet tolalt forelsket i det. Det formår at kombinere en enestående fleksibilitet med en fantastisk brugervenlighed. Designet tog mig måske to til tre aftener efter arbejde at skrue sammen (fraregnet finjusteringerne, som stadig pågår).

Smut en tur forbi og smid gerne en kommentar, så der kan komme gang i communitydelen :)

Share

Teknisk update

December 5th, 2010

Jeg beklager, hvis billedlinks og andre “småting” ikke virker på Android Fantasy lige nu. Som sagt har jeg just migreret bloggen fra fantascifi.org, og i den forbindelse er der stadig nogle løse ender, jeg mangler at få styr på. Hvis nogen kan fortælle mig, hvordan jeg får min wordpress installation til at tilgå content i den nye wordpress installation frem for den gamle, vil det være en stor hjælp :)

Ellers må I, hvis I oplever fejl, hygge jer med teksterne i mine indlæg, som i hvert fald fungerer!

Share

Fantasticon 2010

September 25th, 2010

Fantasticons logoFantasticon er en årligt tilbagevendende festival for litteratur, film og tegneserier inden for de fantastiske genrer. Fantasticon afholdes i København, hvorfor jeg igennem nogle år har vægret mig lidt ved at tage derover. Men i år besluttede jeg mig for, at det skulle være løgn. Så er Danmark alligevel heller ikke større! Jeg pakkede altså tasken – ekstra t-shirt, underbukser, deo og et enkelt eksemplar af min fantasyroman Vraggods i fald der skulle blive mulighed for at promovere den lidt. Derefter gik turen med 888 til Valby Station og videre til Islands Brygge, hvor jeg heldigvis kunne spare den slunke bankkonto for ubehageligheder ved at overnatte hos en ven fra fredag til lørdag.

Lørdag formiddag gik det så løs. Jeg mødte op i Vanløse Kulturhus med en taske fuld af forventninger og bevæbnet med en enkelt fantasyroman. Heldigvis blev hverken romanen eller forventningerne skuffet. Det første programpunkt, jeg overværede på Fantasticon var et interview med Catherine Asaro, der bla. har skrevet Primary Inversion. Det skulle vise sig at være et godt valg. Catherine Asaro er – ud over at være forfatter til nogle voldsomt spændende science fictionromaner – også professor i kemisk fysik samt udøvende musiker. Den brede palette af viden, hun dermed er i besiddelse af, kom under interviewet bla. til udtryk i nogle meget interessante tanker omkring en fremtidig sammensmeltning af teknologi og den menneskelige fysik. Tanker, der omhandlede både fordele og ulemper omkring en sådan udvikling. Hvem har fx lyst til at downloade en virus direkte til hjernen? Sikkert ikke så mange. Men hvem har på den anden side ikke lyst til med et neuralt interface at kunne tilgå og anvende al den viden, som er akkumuleret i forskellige databaser rundt omkring på nettet? Asaro skrabede naturligvis kun lige overfladen på dette enorme spørgsmål, men hun formåede at ridse komplekset omkring problemstillingen op på en ganske interessant måde med udgangspunkt i spørgsmålet: hvordan ønsker vi overhovedet at definere “menneskelighed”? Skal en sammensmeltning af krop og teknologi ses som en blot og bar forhøjelse af vores mentale beredskab, eller vil det ændre os så fundamentalt, at vi bliver nødt til at udvide definitionen “menneske”. Jeg ligger ikke selv inde med svarene, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at skulle forholde os til de spørsgmål i fremtiden. Måske endda inden for de næste 50 år.

Fantasticon var dog ikke kun Asaro. Der var masser andre foredrag og debatter, som jeg ikke vil omtale yderligere her af frygt for at indlægget skal blive alt for langt. Blot skal der lyde en stor ros til annoncørerne for generelt at holde indslagene på et godt og professionelt niveau, som samtidig var tilpas nørdet til, at man sagtens bare kunne fryde sig over, at zombier er seje.

En anden meget positiv ting ved Fantasticon var den mulighed, som den almindelige gæst havde for at skrive sig på til at læse op af sine egne ting. Den benyttede jeg mig af, og jeg er stolt over at erklære, at jeg hermed – sådan rigtig officielt – har fået taget min oplæsningsmødom. Det var sjovt og kun en lille smule intimiderende at læse op af Vraggods for en gruppe mennesker, jeg slet ikke kender. Og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!

Sidst, men ikke mindst, løb jeg ind i en masse herlige folk på Fantasticon. Jeg kendte ikke rigtig nogen i forvejen, men heldigvis oplevede jeg, at de fleste af både gæsterne og arrangørerne er super søde og snakkesalige, og jeg følte mig i den grad godt taget imod! Så mange tak for det, alle I flinke mennesker – I ved, hvem I er. Jeg glæder mig allerede til at se jer igen!

Share

Ny dansk zombieroman af A. Silvestri på vej

September 2nd, 2010

Danmark er under snarlig invasion af zombier. I hvert fald hvis dette indlæg på A. Silvestris blog står til troende. Der er tale om en trilogi med titlerne:  Pandoras Væske, Samsons År og Akilles Selv. Jeg kender ikke voldsomt meget til hr. Silvestris skriverier, men jeg er stødt på hans navn på diverse litterære forums igennem nogle år efterhånden, så der er uden tvivl lagt både tid, kræfter – og blod, masser af blod – i foretagendet. I øvrigt er jeg allerede forelsket i titlen Pandoras Væske. Det kan kun blive godt med sådan en titel :)

Det er forlaget Valeta, der skal så for udgivelsen. Fedt at se, at der findes forlag her til lands, som tør binde an med de smalle genrer (som i min verden sagtens kan have en bred appel). Godt gået Valeta! Jeg håber virkelig for både forlag og forfatter, at den bog bliver god, og at det bliver en succes. Personligt agter jeg at anskaffe mig den, lige så snart den udkommer. Det er ved at være længe siden, jeg sidst læste en god historie om zombier, så det skal blive godt at sætte tænderne (så at sige – hø hø) i den slags igen.

I øvrigt kan jeg varmt anbefale den sidste zombie thingie jeg havde fat i. Det er The Walking Dead, som meget traditionelt udspiller sig i en postapokalyptisk verden, hvor overlevende mennesker bruger de fleste af deres vågne timer på at undgå de horder af zombier, der vælter rundt i landskabet. Når de så endelig har en ledig stund, bliver tiden gerne fordrevet med at nære god gammel mistillid til hinanden og planlægge, hvordan man bedst kan score de få lækre chicks, der er tilbage. Og alt dette præsenteres endda gennem en samlig ganske troværdige karakterer, som formår at formidle den følelse af desperation, der driver dem, til læseren. Herudover er det grafiske arbejde ret forrygende. Egentlig ganske enkelt i stilen. Men supert til at fremstille de skramlede og smadrede tilstande, der hersker både inden i og uden for personerne. The Walking Dead. Læs den, før du bliver ædt af din nabo.

Share

Sommer i lavt tempo

July 21st, 2010

Det er ikke mange nye indlaeg, det er blevet til de sidste par uger eller tre. Men paa den anden side: det er heller ikke lige frem overvaeldende, hvad jeg har haft af internetadgang. Meget rart faktisk. Ogsaa selvom jeg har foelt mig lidt noegen ;)

Jeg lover dog, at der snart kommer mere gang i tingene igen. Blandt andet har jeg faaet laest noget Jim Butcher her i sommerheden. Det fortjener omtale.

Jeg forventer ogsaa snarligt at kunne spille Read Dead Redemption. Naar jeg har faaet gjort det til min hjertens lyst – og lidt til - og traekker mig tilbage som gun slinger, kommer der nok ogsaa en lille selvbiografi om mine dage som cowboyder. Den genre er jo saa populaer.

Foreloebig god sommer til alle lidt endnu!

Share

Ny øl hedder Fucking Hell

March 30th, 2010

Dette her har ikke det fjerneste med fantasy at gøre. Men det er sgu næsten lige før, det er science fiction! Eller også er det bare et godt grin!

Under alle omstændigheder, er jeg så begejstret for konceptet, at det fortjener et kort indslag her. Og nu til sagen.

Et tysk firma har taget patent på varemærket “Fucking Hell” med henvisning til den Nordøstrigske by “Fucking”. Et af produkterne bliver en lys øl. Deraf Fucking Hell. Uanset om den smager godt eller skidt, er det simpelthen bare en øl, jeg bliver NØDT til at prøve!!!!

Åbenbart ligger byerne Kissing, Pissing og Petting i samme område. Lur mig, om de ikke i en nær fremtid kommer til at lægge navn til en talentkonkurrence og et realityshow? Pissing Contest og Power Petting…?

Se mere på Spiegel

Share

Pinligt berørt – hvorfor?

March 7th, 2010

Er der nogen, der kender det med, at man kan komme til at føle sig helt pinligt berørt, når man taler med nogen, der har læst en bog, man gerne selv ville have læst, men ikke har fået læst? Det sker for mig med jævne mellemrum. Så står jeg der og skal til at indrømme, at jeg ikke er 100 pct. opdateret. Det kan gøre mig ilde til mode.

Men det undrer mig hvorfor? Vi lever omgivet af og interagerende med en overdådighed af information, der aldrig igennem menneskets historie har været større. Det er ganske enkelt ikke muligt at nå det hele. Så hvorfor kan det ind i mellem være så svært bare at blive glad for at lade andre fortælle om det, de har læst og suge deres lærdom til sig?

For mit vedkommende har det nok noget at gøre med stolthed. Selvom jeg så langt fra ved alt om alt, er min viden om de ting, der interesserer mig, alligevel et af de områder ved mig selv, jeg betragter som en force og dermed bygger mit selvværd på. Når så jeg lige pludselig står over for et andet menneske, der ved noget, jeg ikke ved, føler jeg mig intimideret. Sikkert på nøjagtig samme måde som en hulemand, der møder en anden hulemand, hvis kølle er større, ville gøre det (hø hø).

Når jeg står i sådanne situationer forsøger jeg så vidt muligt at vende den negative følelse af pinlighed til nysgerrighed. På den måde oplever jeg tit, at jeg aktiverer modpartens lyst til at fortælle. Det har flere fordele. Jeg kan for det første risikere at lære  noget :) Og desuden kan vi ende med rent faktisk at samtale, hvorved det kan være, at vi kommer ind på et område, hvor jeg har mulighed for også at bidrage med noget. Eller hvor vi begge to kan sidde og være begejstrede for en fælles læseoplevelse – en dejlig oplevelse i øvrigt.

For at nå dertil kræver det dog, at jeg er i stand til at erkende, at det er i orden ikke at vide alting. Og hvorfor i alverden skal det dog nogle gange være så vanskeligt?

Andre forslag til, hvordan man sætter sig selv udover den der besynderlige vrangvillighed, som opstår på baggrund af andres viden, modtages gerne.

Share

Slutningen på Peter Hamiltons void-trilogi planlagt til september 2010

December 8th, 2009

Peter Hamiltons hjemmeside står der siden 27. november at læse, at hans Void-trilogi forventes afsluttet i september 2010. På en måde er det snart. Og så alligevel ikke. Ti måneder er længe at vente på sådan en (forhåbentlig) godbid af en space opera.

Her ordene fra Peters egen hjemmeside:

Publication dates are not absolutely final yet, but The Evolutionary Void is tentatively scheduled for release in September 2010. And as a treat for Peter’s US fans, this is the release date for both sides of the Atlantic! So there will be at most a couple of weeks difference between the UK and US releases.

Det er altså lidt længe at vente. Men det burde være ventetiden værd baseret på hans hidtidige forfatterskab. Undertegnede er særligt glad for Nights Dawn trilogien med dens spraglede univers af fribyttere og übercool karakterer. Måske jeg skulle genlæse den, mens jeg venter …

Share

WoW-spiller fra Taiwan gennemfører spillet

December 2nd, 2009

Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde, men tilsyneladende har en World of Warcraft-spiller fra Taiwan gennemført spillet. Jeg har godt nok ikke selv spillet det, så jeg kan kun referere følgende fra Blast Magazine:

He’s killed killed 390,895 creatures, died 8,543 times for a kill to death ratio of 45.75, somehow amazingly accrued 7,255,538,878 points of damage and has completed 5,906 quests for an average of 14.6 quests per day.

Med det kendskab jeg har til WoW fra forskellige bekendte, må det have taget ufatteligt mange timer at nå dertil – hvilket får mig til at tænke på, hvad sådan en fyr/tøs monstro ville have fået tiden til at gå med for en 20-30 år siden?

Ville han have været nøjagtig lige så monoman – blot på et andet område? Eller ville hans liv have taget en mere nuanceret drejning? Jeg har ikke svaret, men det kunne være interessant at overveje, hvorfor virtuel interaktivitet med sine – set i forhold til den virkelige verden – yderst begrænsede valgmuligheder, kan virke så tiltrækkende på mange mennesker. Selv spiller jeg jævnligt computer, og jeg bilder mig ind at vide, hvordan vores taiwanesiske ven har det. Blot i mildere målestok. Nogle gange kan det være ufattelig svært at slippe et computerspil. Min egen erfaring er imidlertid, at der nu alligevel altid kommer et punkt, hvor spillet er udtømt og med ét slag bliver uinteressant.

Men hvorfor i det hele taget tiltrækningen? Er det netop, fordi virtuel interaktivitet har så begrænsede muligheder? At den er langt lettere at definere og få hold på end den virkelige verden? Repræsenterer den et overskueligt alternativ til det kaos, som omgiver os til daglig? Tilfredsstiller de kunstigt udformede scenarier en form for narrativt begær, som kun kan mættes ved at drømme sig til et andet sted?

Det er interessant at overveje. Særligt fordi en form for narrativt begær også gør sig gældende i forhold til litteratur. Det er godt nok minus interaktiviteten, men den grundlæggende følelse af ikke at kunne slippe et spændende computerspil eller en god bog er for mig langt hen ad vejen den samme.

Trangen til at drømme sig væk er ikke ny, og der er skrevet mangt og meget om den. Meget mere, end en sølle blog kan håndtere. Hvis der dog trods alt skal uddrages en eller anden form for brugbar essens af ovenstående lidt sludrevorne indlæg, kunne det være følgende:

Begår man sig på en eller anden måde inden for en kreativ metie, der har med historiefortælling at gøre, så husk på følgende: vi ønsker faktisk alle sammen at blive forført. Hvad enten vi er læsere, brugere, seere eller hvad det nu kan være. Kunsten består i at forføre på den rigtige måde.

Og at stoppe mens legen er god.

Share

Bestil din egen tidsmaskine

November 23rd, 2009

Kan tidsmaskiner være fjollede? Og i så fald hvor fjollede?

Tja, temmelig fjollede, hvis det står til The Time Shop – muliggjort af LTP.

Her sælges der tidsmaskiner. Ikke klinisk rene kontraoptioner af stål og glas. Næ nej. Glem alt havd du troede, du vidste, om tidsmaskinedesign. Hos Time Shop bevæger man sig i sin helt egen liga.

Time Shops produktserie indeholder noget for enhver smag. Men nok mest for dem, hvis palette retter sig mod det lettere antikverede, men dog funktionelle med et strejf af attenhundredetallets krom og krummelurer kombineret med hypermoderne kernefysisk indmad illustreret ved Storm P’eske streger.

En smule stål og glas bliver det til i den militært udseende og ultrahemmelige Chronosphere. For at eje sådan en skal man dog råde over væbnede styrker. Og det forekommer sært snærende og pligttungt.

Kanen - flyvende, fantastisk, messingfarvet.

Kanen - flyvende, fantastisk, messingfarvet.

Næ, skal man virkelig ud at brænde noget gummi af på rum/tidens hyperveje, så er LTP-Classic lige sagen. Jeg og mine venner kalder den for Kanen. Lidt fordi den er uovertruffen, når man skal samle time-chicks op. Men mest fordi den ligner en kane.

Som et lille aber-dabei i den mere seriøse ende kan det nævnes, at The Time Shop linker til Benny Lautrup, der gennem tiden har skrevet adskillige informative artikler.

Blandt andet Informationsforurening fra 1993, der omhandler den stadigt øgende akkumulationen af information i vores samfund. Gad vidst om ikke Benny har svinget Kanen en tur forbi det herrens år 2009, før han skrev artiklen. For set med nutidens briller virker det velgennemtænkt og visionært.

Ovenstående indlæg er pr. definition en del af Lautrups informationsforurening. Om det så er godt eller skidt, må være op til andre at vurdere.

Share

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin