Krig er fred
Frihed er slaveri
Uvidenhed er styrke
Sådan lyder Partiets slagord i George Orwells dystopiske fremtidsfortælling 1984 fra 1948. Sloganet randt mig i hu, da jeg læste Bo Bjørnvigs glimrende kommentar i Weekendavisen fra den 19. november 2010. Kommentaren bærer titlen De ligeglade og omhandler den statslige overvågning, som er blevet optrappet heftigt igennem det sidste årti. Jeg ville have linket til artiklen, men Weekendavisen tillader kun indloggede abonnenter at læse sine artikler online. Og lige en sidebemærkning i den forbindelse: kære Weekendavis, vil I ikke nok overveje at gøre jeres stof gratis og let tilgængeligt på onlinedelen? Jeg kender altså ikke mange, der gider logge sig ind for at læse noget. Endsige betale for det. Fair nok med betaling for den trykte. Der er jo distributions- og trykkeomkostninger. Men giv det tyve år, og trykte aviser er en saga blot. Til den tid tror jeg, der gælder helt andre (annoncørbaserede?) forretningsmodeller …
Men lad nu det ligge. Her følger et resume af Bo Bjørnvigs væsentligste pointer i punktform:
- Danskerne er fundamentalt ligeglade med at blive overvåget. Og hvis vi skulle finde på at protestere, kan vi beskyldes for at have noget at skjule. For hvorfor skulle vi ellers bekymre os om det?
- Antiterrorpakkerne, der blev indført 2002-2006 skulle have været vurderet senere. Denne vurdering er dog i bedste fald blevet gennemført halvhjertet. Istedet udvides overvågningsbeføjelserne lige så stille. (Kilde: kronik i Berlingske Tidende af professor, dr. jur. Eva Smith).
- Tyskerne er himmelfaldne over omfanget af vores overvågning. Tyskland indførte i 1983 et forbud mod personnumre. Tyskerne, folkens. De har altså prøvet det på egen krop!
- Det utal af overvågningskameraer, som er opsat i det offentlige rum vil snart kunne kobles med software, som genkender både ansigter, og som kan identificere opførsel, der falder uden for normen. En sådan biometrisk teknologi vil kunne samkøres med alt, hvad vi ellers har registreret om en given person. Lån af bøger, indkøb, flytninger, skatteforhold, bankkonti etc. Dette store konglomerat af personlige forhold, vil kunne bruges til at lægge en bestemt profil ned over hver enkelt borger.
Ovenstående er nogle af de vigtigste pointer fra Bo Bjørnvigs indlæg. Jeg synes dog, at Bo Bjørnvig mangler at få nogle få pointer med. Så dem vil jeg gerne tilbyde at tilføje 
For hvad sker der, hvis man som borger på baggrund af ovennævnte skitserede profileringsværktøj lander i en forkert kasse? Man har måske i fuldskab kastet sten efter en gadelampe ugen før, man lånte en dansk oversættelse af Koranen på biblioteket. Er man så terrorrist? For bliver man først klassificeret som sådan, ja så tillader snart sagt alle vestlige antiterrorlovgivninger, at efterretningstjenesten kan overvåge dig uden dommerkendelse. Sådan har det været i USA lige siden indførelsen af Patriot Act. Jeg må erkende, at jeg ikke er 100 pct. stærk udi den præcise danske lovgivning på området, men hvis nogen kan supplere med oplysninger, så kom endelig frisk! Vi trænger til en ordentlig debat om det her! En debat, som ikke er grundet i frygten for terrorhandlinger, men som handler om, hvad vi ønsker, at staten skal vide om os helt almindelige mennesker.
For det faktum, at en efterretningstjeneste kan overvåge borgerne uden en dommerkendelse er faktisk et fundamentalt brud på magtens tredeling og en enorm krænkelse af vores borgerrettigheder. Ønsker vi virkelig det?
Og ikke nok med at magtens tredeling er under pres. Jeg frygter, at når først stater og andre institutioner er i besiddelse af alle vores følsomme informationer, ja så er det langt mere fristende at bruge dem, end hvis man ikke havde indsamlet dem i første omgang. Og jo mere, man vænner sig til at bruge den type af viden, desto flere områder, formoder jeg, at man åbner op for, at den kan benyttes på. Idag siger vi måske ja til, at informationerne indsamles med et formål. Men i morgen kan de selv samme informationer bruges til tyve andre. Det kræver blot en lille lovændring og en høringsperiode af den ultrakorte varighed, som vores kære Birthe Rønn Hornbech er begyndt at arbejde med. For tænk på al den kontrol og regulering man kan udføre, når man ved alt om hver enkelt borger. Det giver os mulighed for at gøre vores samfund til et Utopia. Problemet med Utopia er blot, at der ikke er plads til individet. Og er der noget, der kendetegner os mennesker af idag, er det netop individualitet. Ønsker vi virkelig at give afkald på den?
Det er i øvrigt netop tabet af individualitet og menneskelighed til fordel for fællesskabets bedste, at dystopierne fra det sene 1800-tal og første halvdel af 1900-tallet – Orwells klassiker indbefattet – kredser så grundigt om. Her et par titler: 1984, Fagre Nye Verden, We. Må jeg anbefale vores politikere at læse de bøger?
Jeg for min del har ikke lyst til at åbne for den kolossale glidebane, det vil være, at lade staten uhindret samle mere og mere information om borgerne. For jeg er sikker på, at når først staten besidder den information, så vil embedsmænd og politikere ikke kunne modstå fristelsen til at bruge den til at presse vores borgerrettigheder mere og mere, indtil vi til sidst ender med at blive et fællesskab af konforme kødklumper, som kun er i stand til at tænke, hvad staten vil have os til at tænke.
Uvidenhed er styrke. Men det er statens styrke. Ikke borgernes.
Her et link til en artikel om den nye forvaltningslov, som kritiseres for at mindske borgernes mulighed for aktindsigt betydeligt. Mærker man en balance, der rykker sig …?
