Ved kontakt skriv til:  abaddonsarv [ a ] fantascifi.org 

FantaScifi er en blog om fantasy og science fiction. Bloggen drives af Sven Damgaard Ørnstrup. Jeg er en mand (aha!) i starten af trediverne. For nogle år siden afsluttede jeg mine studier som cand. mag.  på universitetet og arbejder nu i det private.

Jeg har altid holdt meget af at skrive. I mine studieår blev skrivelysten stillet ved både opgaver og sideløbende romanskrivning. Romanskrivningen har været en integreret del af mit liv både under og efter studierne. Efter at den første eufori over ikke at skulle skrive flere opgaver på universitetet nu langsomt har lagt sig, er det gået op for mig, at jeg mangler en dimension i min skrivning. En dimension hvor jeg ikke er bundet af én bestemt skønlitterær stil, men kan få lov til at forme mine tanker, som det passer mig alt afhængigt at kontekst og humør.

Derfor har jeg startet bloggen her. Dels som et sted, hvor jeg kan lufte forskellige ideer og forhåbentlig få efterprøvet dem i mødet med andre (læsere). Og dels som et sted, hvor jeg kan poste information omkring mine egne skønlitterære skriverier.

Når det kommer til det skønlitterære, har jeg været så heldig at få min roman med titlen Vraggods antaget ved det århusianske forlag Hexameter (som i øvrigt udgiver de meget anbefalelsesværdige danske oversættelser af Neal Stephensons serie Cryptonomicon). Vraggods er første bind i serien Abaddons Arv. Mere information om dette kan findes ved at gå til forsiden og klikke på Abaddons Arv.

Som antydet er FantaScifi tænkt som meget andet end blot et infosite omkring min egen skrivning. I den tid, jeg har haft bloggen her, har jeg nydt den mulighed, det giver mig, for at skrive inden for andre genrer end lige netop den skønlitterære. Det er et dejligt afbræk at sætte sig ned og skrive et blogindlæg, som forhåbentlig kan være af værdi for de, der læser det.

Derfor: velkommen kære læser. Og hold dig endelig ikke tilbage fra at kommentere. Uanset om du måtte være enig eller ej i de ting, jeg skriver. Meninger har det bedst, når de brydes.

Mvh. Sven Damgaard Ørnstrup