Fantasticon er en årligt tilbagevendende festival for litteratur, film og tegneserier inden for de fantastiske genrer. Fantasticon afholdes i København, hvorfor jeg igennem nogle år har vægret mig lidt ved at tage derover. Men i år besluttede jeg mig for, at det skulle være løgn. Så er Danmark alligevel heller ikke større! Jeg pakkede altså tasken – ekstra t-shirt, underbukser, deo og et enkelt eksemplar af min fantasyroman Vraggods i fald der skulle blive mulighed for at promovere den lidt. Derefter gik turen med 888 til Valby Station og videre til Islands Brygge, hvor jeg heldigvis kunne spare den slunke bankkonto for ubehageligheder ved at overnatte hos en ven fra fredag til lørdag.
Lørdag formiddag gik det så løs. Jeg mødte op i Vanløse Kulturhus med en taske fuld af forventninger og bevæbnet med en enkelt fantasyroman. Heldigvis blev hverken romanen eller forventningerne skuffet. Det første programpunkt, jeg overværede på Fantasticon var et interview med Catherine Asaro, der bla. har skrevet Primary Inversion. Det skulle vise sig at være et godt valg. Catherine Asaro er – ud over at være forfatter til nogle voldsomt spændende science fictionromaner – også professor i kemisk fysik samt udøvende musiker. Den brede palette af viden, hun dermed er i besiddelse af, kom under interviewet bla. til udtryk i nogle meget interessante tanker omkring en fremtidig sammensmeltning af teknologi og den menneskelige fysik. Tanker, der omhandlede både fordele og ulemper omkring en sådan udvikling. 
Hvem har fx lyst til at downloade en virus direkte til hjernen? Sikkert ikke så mange. Men hvem har på den anden side ikke lyst til med et neuralt interface at kunne tilgå og anvende al den viden, som er akkumuleret i forskellige databaser rundt omkring på nettet? Asaro skrabede naturligvis kun lige overfladen på dette enorme spørgsmål, men hun formåede at ridse komplekset omkring problemstillingen op på en ganske interessant måde med udgangspunkt i spørgsmålet: hvordan ønsker vi overhovedet at definere “menneskelighed”? Skal en sammensmeltning af krop og teknologi ses som en blot og bar forhøjelse af vores mentale beredskab, eller vil det ændre os så fundamentalt, at vi bliver nødt til at udvide definitionen “menneske”. Jeg ligger ikke selv inde med svarene, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at skulle forholde os til de spørsgmål i fremtiden. Måske endda inden for de næste 50 år.
Fantasticon var dog ikke kun Asaro. Der var masser andre foredrag og debatter, som jeg ikke vil omtale yderligere her af frygt for at indlægget skal blive alt for langt. Blot skal der lyde en stor ros til annoncørerne for generelt at holde indslagene på et godt og professionelt niveau, som samtidig var tilpas nørdet til, at man sagtens bare kunne fryde sig over, at zombier er seje.
En anden meget positiv ting ved Fantasticon var den mulighed, som den almindelige gæst havde for at skrive sig på til at læse op af sine egne ting. Den benyttede jeg mig af, og jeg er stolt over at erklære, at jeg hermed – sådan rigtig officielt – har fået taget min oplæsningsmødom. Det var sjovt og kun en lille smule intimiderende at læse op af Vraggods for en gruppe mennesker, jeg slet ikke kender. Og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!
Sidst, men ikke mindst, løb jeg ind i en masse herlige folk på Fantasticon. Jeg kendte ikke rigtig nogen i forvejen, men heldigvis oplevede jeg, at de fleste af både gæsterne og arrangørerne er super søde og snakkesalige, og jeg følte mig i den grad godt taget imod! Så mange tak for det, alle I flinke mennesker – I ved, hvem I er. Jeg glæder mig allerede til at se jer igen!
