Posts Tagged ‘Hexameter’

Vraggods – første bind i serien om Abaddons Arv

February 7th, 2010
 
Vraggods

Vraggods er første bind i serien om Abaddons Arv. Der er tale om en klassisk fantasyroman på dansk henvendt til læsere fra omkring 15 år og opefter. Romanen kan læses af både drevne fantasylæsere og nytilkommere til genren.

Vraggods kan købes i de fleste større internetboghandler. Blandt andet hos SAXO.

Det er også muligt at sammenligne priser på bogpriser.dk.

  

Lidt om handlingen

Det vidtstrakte rige Matinepia har længe blomstret under Atlefeldslægtens enevælde. Med oceanet på sin ene side og Daganrodsletten på den anden har landet skinnet som en ensom civilisationens lanterne midt i naturens og barbariets mørke. Men intet lys brænder evigt, og på trods af Kong Magni Atlefelds retskafne væsen breder fordærvet sig. Langsomt, men sikkert er landet ved at falde fra hinanden. Det er en tid med nat og blod. En tid hvor godt og ondt tørner sammen. Og let forveksles.

På samme tid rører en urgammel rædsel på sig. Endnu har truslens omfang ikke taget form for Matinepias indbyggere, selvom dens første forsigtige følere har lagt hele landsbyer øde. Fra en af disse landsbyer lykkes det tre unge mennesker at flygte, og snart må de stå ansigt til ansigt med verdens fortrædeligheder. Og ikke mindst dens fristelser.

Romanen er min debutroman, så jeg håber naturligvis, at den må falde i god jord!

Tilbage står foreløbig at ønske rigtig god læselyst. Skulle der være kommentarer, modtager jeg meget gerne feedback på abaddonsarv[ a ]fantascifi.org.

De bedste hilsner

Sven Damgaard Ørnstrup

Share

Vraggods – side 1-6

January 18th, 2010

Nedenstående uddrag fra Vraggods omfatter side 1-6. Der er tale om romanens prolog i sin helhed. Klik på hver enkelt side får at få teksten vist i en læsevenlig størrelse.

Share

Vraggods

January 12th, 2010

Vraggods er en klassisk fantasyroman skrevet på dansk. Den henvender sig primært til voksne læsere, men kan også læses af teenagere. Bogen er første bind i serien Abaddons Arv. Bind 2 er planlagt til udgivelse omkring nytår 2010/2011.

Vraggods har fået rosende ord med på vejen fra flere forskellige anmeldere:

Bibliotekernes vurdering: … det er velskrevet og gedigen klassisk fantasy, som Sven Damgaard Ørnstrup her debuterer med. (…) Forhåbentlig bliver denne serie en succes, da original dansk fantasy for ældre teenagere og voksne er noget af en mangelvare. (…) Sven Damgaard Ørnstrup kan sin fantasy, og det er tydeligt, at hans selvopfundne verden trækker på arven og konventionerne fra blandt andet Tolkien. Men Sven Ørnstrup formår også at gøre sin fantasy-verden til sin helt egen …

Den Elektriske Kanin: … “Vraggods” er en debut og en ganske vellykket en af slagsen. Tempoet er nok med til at gøre, at målgruppen især er voksne læsere, hvilket vi ser alt for sjældent – så vi skal heller ikke belemres med skæbnebundne teenagere eller firkantet ondskab, og det er en fornøjelse i sig selv …

Himmelskibet: … Bogen er velskrevet, og man kan både spore at Ørnstrup selv er læser af genren, men også at han formår at formulere sig på skrift …

Vraggods kan købes her. Skynd dig at læse den! Ellers sender jeg en nøgen skjald på syre, som kommer og reciterer den for dig på stavrim – bagfra! ;)

Nedenfor følger min oprindelige post fra januar 2010.

Det er med et overmåde fornøjet smil på læben, at jeg kan fortælle, at udgivelsesdatoen for Vraggods nu er fastsat til den 1. februar. Bogen kommer på forlaget Hexameter.

Der er tale om en klassisk episk fantasyroman henvendt til folk fra omkring 15 år og opefter.

Det har været en lærerig og til tider udfordrende proces at skrive bogen. Særligt fordi en stor del af grundlaget for de efterfølgende bind skulle planlægges undervejs. For ikke at tale om det at udvikle en litterær stil – et projekt der har medført ikke så få gennem- og omskrivninger. Faktisk er det blevet til så mange anslag, at e, d, v og n er slidt fuldstændig væk fra tasterne, mens g og f hænger i en tynd tråd.

De første spæde skridt til romanen blev taget for omkring 6 år siden, og skal jeg være helt ærlig, har der været dage, hvor det hele har syntes en kende overvældende. Men jeg er trods alt komme i mål. Nogle gange med livrem og seler. Andre gange er det hele gået som en leg. Begge dele har sine fordele, og på den måde har det at skrive Vraggods såmænd ikke været så forskelligt fra alt muligt andet her i livet.

Og nu er jeg som sagt færdig.

Eller … det er jeg jo sådan set ikke. Det er først nu, at det rigtig skal til at begynde. Vraggods skal læses af “rigtige” læsere – noget jeg imødeser med både glæde, spænding og en ikke uanselig krilren i maven. Jeg håber selvfølgelig, at hovedparten af jer, der kommer til at læse bogen, vil synes om den. Men skulle der være ankepunkter, så hører jeg hellere en gerne på konstruktiv kritik! Send mig evt. en mail på abaddonsarv[ a ]fantascifi.org eller post en kommentar her på bloggen. Jeg er i de allerfleste tilfælde lydhør over for input.

Og lad os så komme til sagen. Vraggods kan som sagt købes fra den 1. februar. Til at begynde med er den kun tilgængelig på nettet – fx på Adlibris, hvor du ifølge bogpriser sparer fragten.

Endnu præsenteres bogen rundt omkring på de forskellige bogshops uden coverillustration, men I skal ikke snydes for det – i mine øjne – meget stemningsfulde billede, som Christian Langballe har forsynet forsiden med:

Vraggods

Her en gengivelse af bagsideteksten for dem, hvis briller ikke er stærke nok til at tyde teksten på billedet:

Det vidtstrakte rige Matinepia har længe blomstret under Atlefeldslægtens enevælde. Med oceanet på sin ene side og Daganrodsletten på den anden har landet skinnet som en ensom civilisationens lanterne midt i naturens og barbariets mørke. Men intet lys brænder evigt, og på trods af Kong Magni Atlefelds retskafne væsen breder fordærvet sig. Langsomt, men sikkert er landet ved at falde fra hinanden. Det er en tid med nat og blod. En tid hvor godt og ondt tørner sammen. Og let forveksles.

På samme tid rører en urgammel rædsel på sig. Endnu har truslens omfang ikke taget form for Matinepias indbyggere, selvom dens første forsigtige følere har lagt hele landsbyer øde. Fra en af disse landsbyer lykkes det tre unge mennesker at flygte, og snart må de stå ansigt til ansigt med verdens fortrædeligheder. Og ikke mindst dens fristelser.

Vraggods er første bind i den episke fantasyserie Abaddons Arv.

Jeg poster snarest nogle smagsprøver fra romanen i selvstændige indlæg samt det landkort over Matinepia, som jeg har lavet i Campaign Cartographer 3, og som jeg ved en tidligere lejlighed har lovet at lægge ud på bloggen.

Tilbage står foreløbig at ønske rigtig god læselyst. Jeg håber på, at bogen vil falde i god jord. Skulle der være kommentarer – positive såvel som negative – modtager jeg som sagt gerne feedback på abaddonsarv[ a ]fantascifi.org.

De bedste hilsner

Sven Damgaard Ørnstrup

Share

Hvem skriver dette?

December 6th, 2009

Det er gået op for mig, at jeg muligvis præsenterer mig selv en anelse sparsomt her på bloggen. Nu skal det hele jo nødigt handle om mig, men information har det med at blive mere vedkommende, når man har et indblik i, hvem afsenderen er. Derfor nedenstående indlæg.

Mit navn er Sven. Helt præcist Sven Damgaard Ørnstrup. Jeg er en mand (aha!) i starten af trediverne. For nogle år siden afsluttede jeg mine studier som cand. mag.  på universitetet og arbejder nu i det private.

Jeg har altid holdt meget af at skrive. I mine studieår blev skrivelysten stillet ved både opgaver og sideløbende romanskrivning. Romanskrivningen har været en integreret del af mit liv både under og efter studierne. Efter at den første eufori over ikke at skulle skrive flere opgaver på universitetet nu langsomt har lagt sig, er det gået op for mig, at jeg mangler en dimension i min skrivning. En dimension hvor jeg ikke er bundet af én bestemt skønlitterær stil, men kan få lov til at forme mine tanker, som det passer mig alt afhængigt at kontekst og humør.

Derfor har jeg startet bloggen her. Dels som et sted, hvor jeg kan lufte forskellige ideer og forhåbentlig få efterprøvet dem i mødet med andre (læsere). Og dels som et sted, hvor jeg kan poste information omkring min egen skrivning.

Jeg har nemlig brug for sådan et sted, idet jeg har været så heldig at få min roman antaget ved det århusianske forlag Hexameter (som i øvrigt udgiver de meget anbefalelsesværdige danske oversættelser af Neal Stephensons serie Cryptonomicon). I forbindelse med udgivelsen af min bog er det praktisk at have en tilstedeværelse online, hvor jeg kan publicere, hvad der måtte være af relevante nyheder omkring projektet, efterhånden som det måtte blive nødvendigt.

Pt. kan jeg oplyse, at romanen er min debutroman, og at dens titel er Vraggods. Det er første bind i en fantasyserie ved navn Abaddons Arv. Skal den klassificeres yderligere, mener jeg selv, at den primært skriver sig ind i den episke fantasytradition. Bogen og dens planlagte efterfølgere henvender sig til personer fra et sted i teenagerne og opefter. Som det ser ud nu, kommer den på gaden sidst i januar, men datoen er endnu ikke helt fastlagt. Der vil i løbet af ikke så længe blive oprettet en sektion her på sitet med flere detajler, hvor eventuelle interesserede kan følge lidt med.

Som sagt er FantaScifi dog tænkt som meget andet end blot et infosite omkring mit eget projekt. I den relativt korte tid, jeg har haft sitet, har jeg nydt den mulighed, det giver mig, for at skrive inden for andre genrer end lige netop den skønlitterære. Faktisk tror jeg næsten, jeg vil klassificere dette indlæg – blandt meget andet – som et skrivetip:

Hvis man på en eller anden måde begår sig inden for skrivning, så kan det virkelig godt betale sig at differentiere sin genreorientering. Det er i hvert fald min oplevelse, at jeg gør mig forskellige former for overvejelser og erfaringer, alt afhængigt af, hvilken form jeg bevæger mig inden for. De tanker og erfaringer kan bringes frem og tilbage mellem de forskellige tekster, jeg producerer, og gøre dem gradvist bedre. Med et lidt fortærsket ord er der tale om en synergieffekt.

Men hvorfor så en blog? Hvorfor ikke bare skrive til skuffen? Svaret på det spørgsmål er meget idiosynkratisk: hvis det skal have værdi for mig at skrive, bliver jeg nødt til at vide, at der er en modtager. Ellers er det bare ikke sjovt. Og selvom skrivning til tider kan være frustrerende, slidsomt og stødende-panden-mod-en-mur-kreperligt-kedeligt, så bør det i min verden grundlæggende være sjovt. Også selvom det lyder paradoksalt.

Derfor: velkommen kære læser. Og hold dig endelig ikke tilbage fra at kommentere. Uanset om du måtte være enig eller ej i de ting, jeg skriver. Meninger har det bedst, når de brydes.

Share

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin