I sidste uge vandt jeg minsandten min første Blood Bowl kamp i den liga, hvor jeg er medlem. Det resulterede i et temmelig morsomt kampreferat fra min modstander. Det er faktisk så velskrevet, at jeg har bedt om lov (og fået tilladelse til) at dele det på bloggen her som endnu et eksempel på den spas, man kan have omkring spillet. Referatet er blandt meget andet et eksempel på, hvor effektfult et sprogligt virkemiddel gentagelser kan være.
Mere informationen om baggrunden for kampreferatet og Blood Bowl i det hele taget findes her og her.
Referat af kampen mellem God, Bedre, Bæst og Hoplagederne:
Det var en skøn dag i det syvende helvede fra højre, hvor scenen var sat for en legendarisk uvenskabskamp mellem arvefjenderne fra Hoplagederne (4 kaoskrigere og 7 geder) og God, Bedre, Bæst! (4 kaoskrigere og 7 geder). Helvedes fåregård genlød af brægen i en grad, der fik selv det mest højlydte finske råbekor til at lyde som musik. Tusinder af menneskelige får, geder, stenbukke, æsler og mange andre krydsninger strømmede gennem tællerapparatet for at heppe på netopderes hjord. Imens befandt de to hold sig stadig under bukkebruserne i omklædningsrummet, hvor de modtog den traditionelle pep-talk fra de hærdebrede anførere.
“I dag skal det ske!” Råbte Belmoth Dha Gur til sine geder fra Hoplagederne. “Sejren er nær. Blikdåser og gamle papkasser til alle, når vi har trynet de lamme lam fra God, Bedre, Bæst!”.
“I dag skal det ske!” Råbte Hogan til sine bæster fra God, Bedre, Bæst! “Sejren er nær. Blikdåser og gamle papkasser til alle, når vi har trynet de lamme lam fra Hoplagederne!”.
Få minutter senere stillede de to hold op overfor hinanden. Bolden hang i luften, og de to hold bissede mod hinanden. Meget kan man sige om uerfarne kaoshold, men de er stærke. Og dårlige til at kaste, gribe, samle bolden op, slås, løbe og stort set alt andet, spillet går ud på. Dette kom til at dominere hele første halvleg, der udviklede sig til en regulær næve- (og klov-) kamp på midten af banen. Hver gang bolden blev samlet op, blev den stakkels opsamler slået til lirekasseged. Kort før halvlegens slutning stormede en enlig (Hopla-)ged mod God, Bedre, Bæst!s målzone i et tempo, deres modstandere ikke kunne følge med på. 1-0 til Hoplagederne. Det andet hold syntes ikke at tage det alt for tungt, mens de brugte den sidste tid på at rejse sig op, kaste sig ind i kampen og straks blive slået i jorden igen.
Få minutter senere stillede de to hold igen op overfor hinanden. Bolden hang i luften, og de to hold bissede mod hinanden. Meget kan man sige om uerfarne kaoshold, men de er stærke. Og dårlige til at kaste, gribe, samle bolden op, slås, løbe og stort set alt andet, spillet går ud på. Dette kom til at dominere hele anden halvleg, der udviklede sig til en regulær næve- (og klov-) kamp på midten af banen. Hver gang bolden blev samlet op, blev den stakkels opsamler slået til lirekasseged. Kort før halvlegens slutning stormede en enlig (Hopla-)ged mod God, Bedre, Bæst!s målzone i et tempo, deres modstandere ikke kunne følge med på. 2-0 til Hoplagederne. Det andet hold syntes ikke at tage det alt for tungt, mens de brugte den sidste tid på at rejse sig op, kaste sig ind i kampen og straks blive slået i jorden igen.
Da fløjten lød, var kun 2 spillere fra hver hold alvorligt skadet, resten var sluppet med hårde knubs. Af de skadede var det endda efter alt at dømme kun én, der måtte sidde over næste gang: Et godt, bedre bæst, hvis arm var kommet i nærkontakt af tredje grad med en kaoskriger fra det andet hold. Alt i alt en noget skuffende kamp for såvel de to hold, som for publikum, der som altid havde det udtalte ønske at se mindst et dusin geder ofret til kaosguderne.



