Det er gået op for mig, at jeg muligvis præsenterer mig selv en anelse sparsomt her på bloggen. Nu skal det hele jo nødigt handle om mig, men information har det med at blive mere vedkommende, når man har et indblik i, hvem afsenderen er. Derfor nedenstående indlæg.
Mit navn er Sven. Helt præcist Sven Damgaard Ørnstrup. Jeg er en mand (aha!) i starten af trediverne. For nogle år siden afsluttede jeg mine studier som cand. mag. på universitetet og arbejder nu i det private.
Jeg har altid holdt meget af at skrive. I mine studieår blev skrivelysten stillet ved både opgaver og sideløbende romanskrivning. Romanskrivningen har været en integreret del af mit liv både under og efter studierne. Efter at den første eufori over ikke at skulle skrive flere opgaver på universitetet nu langsomt har lagt sig, er det gået op for mig, at jeg mangler en dimension i min skrivning. En dimension hvor jeg ikke er bundet af én bestemt skønlitterær stil, men kan få lov til at forme mine tanker, som det passer mig alt afhængigt at kontekst og humør.
Derfor har jeg startet bloggen her. Dels som et sted, hvor jeg kan lufte forskellige ideer og forhåbentlig få efterprøvet dem i mødet med andre (læsere). Og dels som et sted, hvor jeg kan poste information omkring min egen skrivning.
Jeg har nemlig brug for sådan et sted, idet jeg har været så heldig at få min roman antaget ved det århusianske forlag Hexameter (som i øvrigt udgiver de meget anbefalelsesværdige danske oversættelser af Neal Stephensons serie Cryptonomicon). I forbindelse med udgivelsen af min bog er det praktisk at have en tilstedeværelse online, hvor jeg kan publicere, hvad der måtte være af relevante nyheder omkring projektet, efterhånden som det måtte blive nødvendigt.
Pt. kan jeg oplyse, at romanen er min debutroman, og at dens titel er Vraggods. Det er første bind i en fantasyserie ved navn Abaddons Arv. Skal den klassificeres yderligere, mener jeg selv, at den primært skriver sig ind i den episke fantasytradition. Bogen og dens planlagte efterfølgere henvender sig til personer fra et sted i teenagerne og opefter. Som det ser ud nu, kommer den på gaden sidst i januar, men datoen er endnu ikke helt fastlagt. Der vil i løbet af ikke så længe blive oprettet en sektion her på sitet med flere detajler, hvor eventuelle interesserede kan følge lidt med.
Som sagt er FantaScifi dog tænkt som meget andet end blot et infosite omkring mit eget projekt. I den relativt korte tid, jeg har haft sitet, har jeg nydt den mulighed, det giver mig, for at skrive inden for andre genrer end lige netop den skønlitterære. Faktisk tror jeg næsten, jeg vil klassificere dette indlæg – blandt meget andet – som et skrivetip:
Hvis man på en eller anden måde begår sig inden for skrivning, så kan det virkelig godt betale sig at differentiere sin genreorientering. Det er i hvert fald min oplevelse, at jeg gør mig forskellige former for overvejelser og erfaringer, alt afhængigt af, hvilken form jeg bevæger mig inden for. De tanker og erfaringer kan bringes frem og tilbage mellem de forskellige tekster, jeg producerer, og gøre dem gradvist bedre. Med et lidt fortærsket ord er der tale om en synergieffekt.
Men hvorfor så en blog? Hvorfor ikke bare skrive til skuffen? Svaret på det spørgsmål er meget idiosynkratisk: hvis det skal have værdi for mig at skrive, bliver jeg nødt til at vide, at der er en modtager. Ellers er det bare ikke sjovt. Og selvom skrivning til tider kan være frustrerende, slidsomt og stødende-panden-mod-en-mur-kreperligt-kedeligt, så bør det i min verden grundlæggende være sjovt. Også selvom det lyder paradoksalt.
Derfor: velkommen kære læser. Og hold dig endelig ikke tilbage fra at kommentere. Uanset om du måtte være enig eller ej i de ting, jeg skriver. Meninger har det bedst, når de brydes.
