Velkommen tilbage til andet indlæg i miniserien om skriveblokeringer. Denne her er straks værre end sløvsind. For manglende ideer kan virkelig være frustrerende og kan ikke klares med ren viljestyrke alene.

Det at mangle inspiration kan dog vise sig at være ganske frugtbart, hvis man forstår at se mulighederne i situationen. Man bliver nemlig nødt til at tvinge sig selv til at tænke over tingene på en anden og mere struktureret måde, end man er vant til. Her er tre løsningsforslag til, hvordan man kan ændre sine vaner i idefasen.

1.

Hav papir og blyant klar ved siden af sengen. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg er gået lidt i baglås på idefronten, så sætter min underbevidsthed i gang med at analysere problemet, og lige pludselig, når jeg sænker paraderne, så er den der: den store forkromede sammenhæng. Og som regel er det hele pludselig såre indlysende og enkelt. Skynd dig at skrive tingene ned. Så kan du altid brodere videre på det hele næste dag. Det lyder muligvis lidt nemt. Og det er det sådan set også. Derfor er der så absolut god grund til at være klar til at lytte til sin muse, når hun nu oplader sin røst på så klar og tydelig en måde.

2.

Sæt dig ned og tænk. Tving dig selv til at skrive dine tanker ned vær konkret. Hvad ville jeg selv gøre i den situation? Hvad er den logiske følge af dette eller hint? Er det troværdigt, hvis jeg skriver sådan eller sådan? Og sidst, men ikke mindst: hvordan vender jeg tingene på hovedet, så de stadig er troværdige, men formår at overraske læseren. I denne fase gælder det i bund og grund om at stille sig selv så mange ”hv”-spørgsmål som overhovedet muligt. Det vigtigste (og sværeste at besvare) af dem alle sammen er nok i virkeligheden dette: hvad vil jeg med teksten? Dette spørgsmål indeholder et utal af underspørgsmål, som fx hvad man egentlig vil sin læser – et i mine øjne uundgåeligt spørgsmål, hvis man ønsker at skrive en læseværdig tekst. Svaret kan sagtens være simpelt. Eksempelvis gælder det i forhold til min egen skønlitterære skrivning, at jeg ønsker at give min læser en oplevelse. At stimulere hans eller hendes fantasi til at glemme verden omkring for en stund og dykke ind i fortællingen.

3.

Skriv derudaf! En meget klassisk manøvre. Tving dig selv til at blive ved med at skrive uanset hvad. Om nødvendigt, så skriv den samme sætning flere gange. Det meste af det, man skriver på denne måde kan man kaste direkte i skraldespanden bagefter. Og det er sådan set helt i orden. Formålet med øvelsen er for mit eget vedkommende, at finde ud af, hvilken drejning teksten skal tage. Og hvis man bare skriver og skriver og skriver, sker der nogle gange det forunderlige, at underbevidstheden efter hundrede latterlige indfald kommer med en lille perle. Man kan mærke i maven med det samme det sker. Lige så snart, man får den der rigtige fornemmelse, kan man holde op med at skrive løs og begynde at udvikle på den ide, der er opstået.

Det var lidt om ideudvikling. Skriv endelig en kommentar, hvis du selv benytter dig af andre metoder. Jeg for mit vedkommende er altid interesseret i at høre om alternativer.

Ide