Posts Tagged ‘skrivetip’

Skriveblokering vol. 1

February 13th, 2010

Hvis du nogensinde har siddet og stirret ind i en blank skærm, mens dine fingre har ligget livløse på tastaturet som ti fugtigblege og ubrugelige appendixer, ved du, hvordan det er at have en skriveblokering. Min erfaring med skriveblokeringer er, at de kan vare alt fra fem minutter til flere uger. Nogle mennesker kan efter sigende blokere i årevis, men det har jeg heldigvis ikke selv prøvet – og syv, ni tretten: det kommer jeg heller ikke til!

Uanset hvor længe en skriveblokering varer, er den dog fantastisk frustrerende. Derfor vil jeg gerne dele et par af de mest almindelige årsager til, at jeg selv blokerer med jer andre – og hvordan jeg plejer at løse problemet.

Den første årsag – og den mest almindelige for mit vedkommende – er sløvsind, så det bliver den, jeg fokuserer på i dag. Kommende indlæg vil behandle yderligere årsager.

Sløvsind

Tja, det siger sig selv. Du er måske stået op en lørdag morgen fuld af gode intentioner. Du får dig en god kop kaffe og læser avisen. Og så er det ellers i gang! Når du altså liiige har set det afsnit af MacGyver færdig, som helt af sig selv er tonet frem på fjernsynet. Og så skal du da i øvrigt også huske at have tjekket mail og se, om der er sket noget på facebook. Og måske det også kan lykkes at lægge en 7-kabale i første hug? Nej … men så i andet forsøg da? Eller tredje? Fjerde, femte, sjette? Nå ikke, men så kan jeg da heldigvis bare spille hjerterfri i stedet for.

Ovenstående scenarium er kendetegnet ved at opstå igen og igen for mit vedkommende, uden at det nogensinde er lykkedes for mig at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre at spilde timevis af dyrebar skrivetid på inderligt ligegyldige ting. Hvis man så bare i det mindste foretog sig noget fornuftigt – men nej … det er lutter overspringshandlinger!

Som sagt er det uforståeligt for mig, hvorfor jeg kaster mig ud i den slags. For jeg elsker at skrive! Mit bedste bud er, at det kan virke lidt uoverskueligt at nå det mål, man har sat sig for dagen, og så ”trykker” man sig mentalt, så man ikke behøver at tænke på det.

Her er der kun én ting at gøre: tag en knivspids … nej vent … tag så meget rå viljestyrke, du overhovedet kan mønstre. Bland den med endnu mere rå viljestyrke og giv så dig selv et ordentligt los i røven. Hvis du har brug for en sidste overspringshandling for at tilfredsstille ineffektiviteten, så tag dog det spil 7-kabale. Ja, tag tre. Men så heller ikke mere!!!

Jeg kan trøste med, at det bliver nemmere for hver gang, man hiver sig selv op ved hårrødderne på den måde. Men forudsætningen for at gøre det er, at man erkender over for sig selv, at man er ramt af sløvsind. Før man gør det, er det meget svært at bryde mønsteret! Det er i bund og grund et spørgsmål om vaner – gode eller dårlige. Man bestemmer selv :)

Share

Find et sejt sværd til din helt

January 25th, 2010

Den anden dag faldt jeg over sitet Blades of Steel. De har et stort udvalg af forskellige blankvåben. Både fantasyvåben og replika af faktiske våbentyper.

Ligesom med Venditio er det faktisk ikke et helt tosset sted at kigge, hvis man mangler lidt inspiration, eller måske bare ikke lige er istand til at visualisere den der herlige kæmpeøkse, man gerne vil udstyre en af sine karakterer med.

I øvrigt kan jeg også anbefale Lademanns Våbenleksikon, som desværre er udsolgt fra forlaget. Det er dog muligt at finde det antikvarisk. Jeg indrykkede en købsannonce på Den Blå Avis, og to uger efter blev jeg kontaktet af en herre, der havde et fint eksemplar, som han gerne ville sælge.

Økse fra Blades of Steel

Økse fra Blades of Steel

Share

Dialog er vejen frem …

December 27th, 2009

… I hvert fald hvis man ønsker at skrive en god solid page turner.

Det er min overbevisning, at en rigtig uimodståelig, billedskabende og gribende fortælling er afhængig af, at læseren formår at identificere sig med den beretning, der præsenteres. Der er mange måder, hvorpå en sådan identifikation kan opnås. Blandt andet kan man arbejde med at gøre sine karakterer nuancerede. Jo mere nuancerede karakterer man opererer med, desto større spillerum er der for at skabe den identifikationsproces, som er nødvendig for at fange læserens interesse. Mere information om nuancerede karakterer kan findes her.

En god måde at præsentere sine karakterers personlighed på (og dermed nuancere dem) er gennem dialogen. Det er gennem samtalen, at vi mennesker er vant til at lære hinanden at kende – og dermed identificere os med hinanden. Da dialogformen således er et velkendt instrument til skabelse af forståelse, giver det  god mening at benytte sig af den som et litterært virkemiddel, der hjælper læseren med at finde ind i teksten og relatere fortællingen til sig selv.

Steen og Stoffer

Jeg kan ret godt lide denne stribe med Steen og Stoffer. Steens skæve personlighed præsenteres knivskarpt gennem hans ”verbaliseringsprojekt”, og Stoffers reaktion er et glimrende eksempel på det at lade en karakter overraske læseren med en velgennemtænkt reaktion på et udsagn. Desuden er det ret morsomt, at vi rent faktisk befinder os i en tid, hvor "accessing" er blevet et ganske almindeligt ord. Udviklingen går ofte stærkere (og i andre retninger), end vi forestiller os.

Der er lige så mange måder at skrive en dialog på, som der er forfattere. Hvad der præcist definerer en god dialog er derfor heller ikke entydigt. For mig personligt er det dog – som nævnt ovenfor – af stor betydning, at dialogen er med til at inddrage læseren i fortællingen. Rent teknisk kan dette opnås ved blandt andet at overveje følgende punkter, mens man skriver:

  • Dialog er dobbelttydig: den præsenterer en karakters personlighed, men er samtidig med til til udvikle denne personlighed. For hver gang en person i en roman ytrer sig om noget, vil læserens opfattelse af denne person ændre sig en smule. Med andre ord udvikler karakterer sig gennem deres dialog. Med udvikling menes i denne sammenhæng den rolle, som karakterer indtager over for hinanden og fortællingen som sådan.
    • Det er derfor vigtigt, at det, der bliver sagt, ligger i tråd med den opfattelse, læseren hidtil har fået af karakterens personlighed. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den udvikling, som en given ytring dækker over, forekomme urealistisk, og læseren vil dermed få sværere ved at identificere sig med personen.
    • I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på, at en karakters udvikling lige så vel kan være en stædig holden fast i status quo, som det kan være en ivrig omfavnen af alt, hvad der er nyt. Det lyder muligvis bagvendt, men det er vigtigt at huske, at når vi i denne sammenhæng taler om udvikling, skal det forstås som karakterens rolle i forhold til resten af fortællingen. Og dette omfatter ikke nødvendigvis progression.
  • Dialog giver mulighed for en reaktion. I det øjeblik en person ytrer sig om noget over for en anden person, åbner dette en mulighed for at lade person nummer to reagere på det, der bliver sagt – nøjagtig som i virkelighedens verden. En sådan reaktion er på sin side igen en mulighed for at se et aspekt af verden på en ny måde. Eller holde fast i allerede formede synspunkter. Uanset om der sker det ene eller det andet, er udvekslingen af meninger med til at definere karakterernes interne relation. Og som læser er det vigtigt at have en god forståelse for disse forhold for at blive grebet af fortællingen.
  • Som læser er det også vigtigt at blive overrasket. Hvis man vidste det hele på forhånd, var der jo ingen grund til at læse bogen. Det kan derfor godt betale sig at bruge god tid på at overveje, hvordan en karakter skal forme sin dialog. På den ene side skal den ligge i forlængelse af karakterens personlighed, men på den anden side gør det heller ikke noget, hvis læseren overraskes af en karakters udsagn (eller handlinger). Så længe disse blot kan opfattes som realistiske i forhold til den givne karakters personlighed.
  • Sproget. På baggrund af blandt andet ovenstående behov for overraskelse vil jeg personligt hellere bruge tid på at overveje indholdet af det en karakter siger, end på at hænge mig i, hvad der lige præcis bliver brugt af adjektiver. Dermed ikke sagt, at det ikke er vigtigt, hvilke ord man benytter. For sproget skal naturligvis være realistisk i den forstand, at det afspejler karakterernes plads i fortællingen og i livet. Det nytter jo ikke noget, at en simpel staldkarl begynder at smide om sig med fine ord. Medmindre selvsamme staldkarl måske i virkeligheden er en adelsmand, der har spillet alt sit jordiske gods bort. I sådan et tilfælde vil det ligefrem være en pointe at lade ham skille sig ud fra mængden ved hjælp af sit sprog – det eneste han har tilbage af sin fædrende arv.

Der er naturligvis masser af andre ting at sige omkring dialog, men de får være usagte i denne omgang. Og husk så i øvrigt på, at det, der ikke bliver sagt, er mindst lige så vigtigt, som det, der bliver sagt :)

Share

WoW-spiller fra Taiwan gennemfører spillet

December 2nd, 2009

Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde, men tilsyneladende har en World of Warcraft-spiller fra Taiwan gennemført spillet. Jeg har godt nok ikke selv spillet det, så jeg kan kun referere følgende fra Blast Magazine:

He’s killed killed 390,895 creatures, died 8,543 times for a kill to death ratio of 45.75, somehow amazingly accrued 7,255,538,878 points of damage and has completed 5,906 quests for an average of 14.6 quests per day.

Med det kendskab jeg har til WoW fra forskellige bekendte, må det have taget ufatteligt mange timer at nå dertil – hvilket får mig til at tænke på, hvad sådan en fyr/tøs monstro ville have fået tiden til at gå med for en 20-30 år siden?

Ville han have været nøjagtig lige så monoman – blot på et andet område? Eller ville hans liv have taget en mere nuanceret drejning? Jeg har ikke svaret, men det kunne være interessant at overveje, hvorfor virtuel interaktivitet med sine – set i forhold til den virkelige verden – yderst begrænsede valgmuligheder, kan virke så tiltrækkende på mange mennesker. Selv spiller jeg jævnligt computer, og jeg bilder mig ind at vide, hvordan vores taiwanesiske ven har det. Blot i mildere målestok. Nogle gange kan det være ufattelig svært at slippe et computerspil. Min egen erfaring er imidlertid, at der nu alligevel altid kommer et punkt, hvor spillet er udtømt og med ét slag bliver uinteressant.

Men hvorfor i det hele taget tiltrækningen? Er det netop, fordi virtuel interaktivitet har så begrænsede muligheder? At den er langt lettere at definere og få hold på end den virkelige verden? Repræsenterer den et overskueligt alternativ til det kaos, som omgiver os til daglig? Tilfredsstiller de kunstigt udformede scenarier en form for narrativt begær, som kun kan mættes ved at drømme sig til et andet sted?

Det er interessant at overveje. Særligt fordi en form for narrativt begær også gør sig gældende i forhold til litteratur. Det er godt nok minus interaktiviteten, men den grundlæggende følelse af ikke at kunne slippe et spændende computerspil eller en god bog er for mig langt hen ad vejen den samme.

Trangen til at drømme sig væk er ikke ny, og der er skrevet mangt og meget om den. Meget mere, end en sølle blog kan håndtere. Hvis der dog trods alt skal uddrages en eller anden form for brugbar essens af ovenstående lidt sludrevorne indlæg, kunne det være følgende:

Begår man sig på en eller anden måde inden for en kreativ metie, der har med historiefortælling at gøre, så husk på følgende: vi ønsker faktisk alle sammen at blive forført. Hvad enten vi er læsere, brugere, seere eller hvad det nu kan være. Kunsten består i at forføre på den rigtige måde.

Og at stoppe mens legen er god.

Share

Skriv ondt – godt

November 20th, 2009

Følgende indlæg, eller mini-essay om man vil, omhandler ondskab som virkemiddel i litterære tekster – mere specifikt hvilken værdi det kan give en tekst, at læseren foranlediges til at identificere sig med det, man kunne kalde ”onde personer”.

Der er skrevet mange og tykke bøger om, hvad godhed og ondskab er, og så vidt undertegnede er orienteret, er emnet stadig til debat. Det kan dog med rimelighed hævdes, at ondskab er en viljesakt, der strider mod en eller flere sociale konventioner inden for en given samfundsmæssig kontekst.

Ovenstående definition på ondskab medfører, at det i praksis er umuligt at være gennemført ond, idet det ville kræve, at man skulle dedikere hvert eneste vågne øjeblik af sit liv til at bryde de sociale normer, man måtte være omgærdet af.

Dette, at ingen enten er fuldstændig ond eller fuldstændig god, betyder, at alle mennesker potentielt har en moralsk berøringsflade med hinanden, hvilket på sin side igen medfører, at selv en helgen til en vis grad vil have mulighed for at identificere sig med en nazibøddel.

Men hvorfor er det attråværdigt at identificere sig med skidte knægte som nazibødler? Jo, for at lære noget er det ofte nødvendigt at investere noget af sig selv i læringsprocessen. Og vil man gerne lære at være et bedre menneske, må man kende til ondskab. Kende den omkring sig og erkende den i sig selv.

Det skulle dog efter sigende ikke være nogen videre behagelig oplevelse at stifte førstehåndsbekendtskab med konceptet ondskab i fx en koncentrationslejr. Vi har altså brug for en substitut til rusten pigtråd og lugten af skidne barakker.

Her kommer litteraturen på banen. For bøgers lærepenge kan give gode renter.

George R. R. Martin forstår som få andre fantasyforfattere at nuancere sine karakterer.

George R. R. Martin forstår som få andre fantasyforfattere at nuancere sine karakterer.

Romaner har næsten altid en konflikt som deres omdrejningspunkt. En konflikt opstår, når en eller flere parter strides om en given sag. Ofte vil den ene part blive fremstillet som ”ond”, mens den anden part er den ”gode”. Men som antydet ovenfor er tingene knapt så sort/hvide som det. For selv den værste bøddel kan have formildende træk: børn, han elsker. En kone, han bedårer. Og det kan hænde at hans kone og børn endda synes, at han er en dejlig og kærlig familiefar.

I mødet med den slags normale sider af folk, hvis gerninger på andre områder kan betegnes som uhyrlige, har man mulighed for at lære en sandhed om sig selv: hvis en bøddel kan være kærlig og omsorgsfuld, så kan et kærligt og omsorgsfuldt menneske også være bøddel – givet at de rette omstændigheder er til stede. Ondskaben ligger med andre ord latent i os alle.

Når man derfor sidder og digter sin superskurk og lader ham begå allehånde nedrige og modbydelige handlinger, så er det en god ide at huske ind i mellem at træde et skridt tilbage. Tænke på læseren og på, hvad man vil fortælle denne. Vil man pumpe sin læser fuld af farverige, men flygtige ord, som forsvinder, lige så snart de er læst? Eller vil man forsøge at efterlade en erfaring?

Hvis det sidste er tilfældet, så er det i undertegnedes øjne vigtigt, at læseren identificerer sig ikke blot med de gode, men også med de onde karakterer. Og vil man opnå en sådan identifikation, må selv den ondeste og mest depraverede karakter have nogle træk, som læseren kan genkende i sig selv. For hvis læseren genkender det gode i skurken, er der en chance for, at også det onde vil blive genkendt. Måske besidder læseren selv kun en flig af den ekstreme ondskab, som skurken er i besiddelse af. Men som i Snedronningen er selv en flig af det onde nok til at korrumpere og fordærve. Med mindre man altså erkender dets eksistens og overvinder det.

Det er usandsynligt, at ondskaben kan overvindes én gang for alle. Den er et grundvilkår i vores eksistens. Men for hver gang vi vinder over den, bliver den lettere at mestre, så der er bestemt god grund til at gøre en indsats. Både som læser og forfatter.

Share

Fashionabel Fantasy

November 11th, 2009

En blog ser dagens lys.

Velkommen til Fantascifi – en blog hvis primære fokus er fantasy og science fiction. Om det at skrive det, læse det, se det på film og generelt nørde rundt med den slags elverpjank.

Og lad os så komme til sagen.

Er man forfatter (spire eller gammel rotte), og skriver man lidt om middelalderen eller lignende, kan det hænde, at man mangler inspiration, når man skal klæde sine figurer på. Både til fest og til fejde. Der er dog hjælp at hente på sitet her: http://www.venditio.dk/

Her findes alt i fashion og designervåben. Så mangler din kriger et ordentligt glavind, så klik på linket og tag et kig.

I øvrigt vil jeg anbefale nossekniven med tilhørende skede. http://www.venditio.dk/product.asp?product=1932

The gentleman’s choice.

Share

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin