Posts Tagged ‘Skrivetips’

Aiglans Garde: status samt generelle skrivetips til romanskrivning

October 24th, 2010

I fredags spredte jeg glæde på Frederiksbjerg Kopicenter i Århus. Da var jeg nemlig nede at printe bind II i min fantasyserie Abaddons Arv. Den hedder Aiglans Garde og fylder godt 150.000 ord. De står nu opmarcheret i snorlige rækker på jomfrueligt hvidt papir på mit skrivebord og venter bare på, at jeg kommer og inspicerer dem.

Sagt på en anden måde: første gennemskrivning af Aiglans Garde er færdig, og nu skal der læses korrektur. I den forbindelse vil jeg ikke forsømme at dele lidt skrivetips omkring min arbejdsproces og romanskrivning i det hele taget. Forhåbentlig kan det være til inspiration for andre! Mere info omkring bogens indhold og handling følger senere, når vi kommer tættere på udgivelsen.

  1. Okay. Altså. Skrivetip nummer et. Det første jeg gør, når jeg skal igang med en bog, er faktisk forholdsvist diffust. Måske er det fordi, det blot er anden gang, jeg har været igennem processen – sådan for real. Det der dusin halvsløje indledninger, jeg har liggende på computeren, gælds nemlig ikke. Eller også, og den forklaring hælder jeg mere til, vil det altid være sådan, fordi en skabende handling højst lader sig dirigere  - ikke tøjle. Processen kan dog nogenlunde løseligt beskrives således: jeg finder ud af omtrent, hvad bogen skal handle om og beslutter mig for, hvad den skal begynde med, og hvordan den skal slutte.
  2. Herefter strukturerer jeg spændet mellem begyndelsen og slutningen lidt mere. Men ikke voldsomt detaljeret.
  3. Så går jeg igang med at skrive. Jeg sørger altid for at planlægge de næste tyve sider, jeg skal skrive, meget minutiøst. På den måde undgår jeg at gå i stå, når jeg sidder og tamper i tasterne. Der er ikke noget værre end at gå i stå, fordi man ikke ved, hvad der skal ske. Det ødelægger flowet i både handlingen og sproget. Desuden er det, at jeg kontinuerligt planlægger handlingens detaljer, mens jeg skriver, med til at skabe fleksibilitet i forhold til historiens udvikling. Jeg vil tro, at det er en smagssag, om man bryder sig om dette, eller om man hellere vil have alt planlagt på forhånd. For mig er det meget motiverende, at jeg gennem hele bogens tilblivelsestid får lov til at være kreativ på både det plotmæssige og det sproglige plan.
  4. Når jeg er færdig med dagens skrivning, læser jeg det skrevne højt for mig selv (nogle gange lige efter, jeg har skrevet det. Andre gange dagen efter. Det kommer sig ikke så nøje). Højtlæsningen fanger rigtig mange sproglige bommerter og kluntede formuleringer.
  5. Ovenstående proces med planlægning ca. tyve sider frem og derefter skrivning gentages, indtil bogen er færdig. Hvis man skriver tre- til firetusinde ord om ugen i gennemsnit, går det såmænd rimelig tjept. Min oplevelse er, at det i det lange løb er langt mere effektivt at skrive begrænsede mængder tekst ofte, end at tage nogle store ryk med lange mellemrum. Man får simpelthen produceret mere tekst, og teksten bliver mere sammenhængende, fordi man har fingrene i den ofte.
  6. Når manuskriptet er skrevet igennem første gang, printer jeg det ud og læser det igennem. Det kan godt være en omstændelig proces, for der er som regel rigtig mange ting, der skal files på. Både hvad angår plot, sprog og karakterer. Rettelserne indfører jeg i hånden og skriver dem ind på computer bagefter. Et godt skrivetip i denne sammenhæng er at lave brede margener og kun printe på én side. Så er der masser af plads til rettelser.
  7. Så printer jeg manuskriptet igen og gentager processen.
  8. Så printer jeg det igen. Men denne gang sender jeg det til mine betalæsere samt min redaktør, som giver kritik på de overordnede ting i forhold til tekstens sammenhæng. Når jeg får deres kommentarer tilbage, tager jeg stilling til dem og retter til på de områder, hvor jeg synes, de har nogle gode pointer. Fordelen ved at have manuskriptet ude ved flere personer, er, at man kan se, om der er kommentarer, der går igen fra person til person. Er der det, er der nok noget om snakken! Grunden til, at jeg sender manusset til betalæserne så forholdsvist sent i processen, er, at man grundlæggende skal kunne få en læseoplevelse ud af en tekst (hvilket kræver, at den er sammenhængende og forholdsvis fri for fejl) for at kunne tage stilling til, om der på det overordnede plan er ting, som kan gøres anderledes. Er der for mange sproglige fejl og kontinuitetsbommerter, bliver man bare irriteret over disse og har svært ved at se de store linjer.
  9. Så printer jeg for fjerde gang. Denne gang ryger manusset af sted til mine korrekturlæsere (inklusive undertegnede). Når manuskriptet kommer tilbage, indfører jeg rettelserne. Og tro mig: der er som regel masser af rettelser, selvom jeg på nuværende tidspunkt i processen har været igennem teksten rigtig mange gange!
  10. Måske tager jeg en sidste rundes korrektur selv. Behovet for dette tager jeg lidt på fornemmeren …
  11. Manuskriptet ryger af sted til min forlægger, som sætter det op til trykning. Det føles forholdsvis stort at nå til dette punkt i processen, skulle jeg hilse og sige!!

Ja, det var så det – en lille samling skrivetips, som går på de overordnede aspekter af min proces. Eller hov, jeg glemte vist et enkelt: husk at krydse både fingre og tæer for, at læserne kan lide bogen ;)

Nå ja, og så lige en allersidste ting. Første bind i Abaddons Arv, Vraggods, kan købes på de fleste netboghandler. Blandt andet hos Gyldendal

Share

Skriveblokering vol. 2

February 21st, 2010

Velkommen tilbage til andet indlæg i miniserien om skriveblokeringer. Denne her er straks værre end sløvsind. For manglende ideer kan virkelig være frustrerende og kan ikke klares med ren viljestyrke alene.

Det at mangle inspiration kan dog vise sig at være ganske frugtbart, hvis man forstår at se mulighederne i situationen. Man bliver nemlig nødt til at tvinge sig selv til at tænke over tingene på en anden og mere struktureret måde, end man er vant til. Her er tre løsningsforslag til, hvordan man kan ændre sine vaner i idefasen.

1.

Hav papir og blyant klar ved siden af sengen. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg er gået lidt i baglås på idefronten, så sætter min underbevidsthed i gang med at analysere problemet, og lige pludselig, når jeg sænker paraderne, så er den der: den store forkromede sammenhæng. Og som regel er det hele pludselig såre indlysende og enkelt. Skynd dig at skrive tingene ned. Så kan du altid brodere videre på det hele næste dag. Det lyder muligvis lidt nemt. Og det er det sådan set også. Derfor er der så absolut god grund til at være klar til at lytte til sin muse, når hun nu oplader sin røst på så klar og tydelig en måde.

2.

Sæt dig ned og tænk. Tving dig selv til at skrive dine tanker ned vær konkret. Hvad ville jeg selv gøre i den situation? Hvad er den logiske følge af dette eller hint? Er det troværdigt, hvis jeg skriver sådan eller sådan? Og sidst, men ikke mindst: hvordan vender jeg tingene på hovedet, så de stadig er troværdige, men formår at overraske læseren. I denne fase gælder det i bund og grund om at stille sig selv så mange ”hv”-spørgsmål som overhovedet muligt. Det vigtigste (og sværeste at besvare) af dem alle sammen er nok i virkeligheden dette: hvad vil jeg med teksten? Dette spørgsmål indeholder et utal af underspørgsmål, som fx hvad man egentlig vil sin læser – et i mine øjne uundgåeligt spørgsmål, hvis man ønsker at skrive en læseværdig tekst. Svaret kan sagtens være simpelt. Eksempelvis gælder det i forhold til min egen skønlitterære skrivning, at jeg ønsker at give min læser en oplevelse. At stimulere hans eller hendes fantasi til at glemme verden omkring for en stund og dykke ind i fortællingen.

3.

Skriv derudaf! En meget klassisk manøvre. Tving dig selv til at blive ved med at skrive uanset hvad. Om nødvendigt, så skriv den samme sætning flere gange. Det meste af det, man skriver på denne måde kan man kaste direkte i skraldespanden bagefter. Og det er sådan set helt i orden. Formålet med øvelsen er for mit eget vedkommende, at finde ud af, hvilken drejning teksten skal tage. Og hvis man bare skriver og skriver og skriver, sker der nogle gange det forunderlige, at underbevidstheden efter hundrede latterlige indfald kommer med en lille perle. Man kan mærke i maven med det samme det sker. Lige så snart, man får den der rigtige fornemmelse, kan man holde op med at skrive løs og begynde at udvikle på den ide, der er opstået.

Det var lidt om ideudvikling. Skriv endelig en kommentar, hvis du selv benytter dig af andre metoder. Jeg for mit vedkommende er altid interesseret i at høre om alternativer.

Ide

Ide

Share

Nyt kampreferat fra Blood Bowl. God, Bedre, Bæst vs. HoplaGederne

December 20th, 2009

I sidste uge vandt jeg minsandten min første Blood Bowl kamp i den liga, hvor jeg er medlem. Det resulterede i et temmelig morsomt kampreferat fra min modstander. Det er faktisk så velskrevet, at jeg har bedt om lov (og fået tilladelse til) at dele det på bloggen her som endnu et eksempel på den spas, man kan have omkring spillet. Referatet er blandt meget andet et eksempel på, hvor effektfult et sprogligt virkemiddel gentagelser kan være.

Mere informationen om baggrunden for kampreferatet og Blood Bowl i det hele taget findes her og her.

Referat af kampen mellem God, Bedre, Bæst og Hoplagederne:

Det var en skøn dag i det syvende helvede fra højre, hvor scenen var sat for en legendarisk uvenskabskamp mellem arvefjenderne fra Hoplagederne (4 kaoskrigere og 7 geder) og God, Bedre, Bæst! (4 kaoskrigere og 7 geder). Helvedes fåregård genlød af brægen i en grad, der fik selv det mest højlydte finske råbekor til at lyde som musik. Tusinder af menneskelige får, geder, stenbukke, æsler og mange andre krydsninger strømmede gennem tællerapparatet for at heppe på netopderes hjord. Imens befandt de to hold sig stadig under bukkebruserne i omklædningsrummet, hvor de modtog den traditionelle pep-talk fra de hærdebrede anførere.

“I dag skal det ske!” Råbte Belmoth Dha Gur til sine geder fra Hoplagederne. “Sejren er nær. Blikdåser og gamle papkasser til alle, når vi har trynet de lamme lam fra God, Bedre, Bæst!”.

“I dag skal det ske!” Råbte Hogan til sine bæster fra God, Bedre, Bæst! “Sejren er nær. Blikdåser og gamle papkasser til alle, når vi har trynet de lamme lam fra Hoplagederne!”.

Få minutter senere stillede de to hold op overfor hinanden. Bolden hang i luften, og de to hold bissede mod hinanden. Meget kan man sige om uerfarne kaoshold, men de er stærke. Og dårlige til at kaste, gribe, samle bolden op, slås, løbe og stort set alt andet, spillet går ud på. Dette kom til at dominere hele første halvleg, der udviklede sig til en regulær næve- (og klov-) kamp på midten af banen. Hver gang bolden blev samlet op, blev den stakkels opsamler slået til lirekasseged. Kort før halvlegens slutning stormede en enlig (Hopla-)ged mod God, Bedre, Bæst!s målzone i et tempo, deres modstandere ikke kunne følge med på. 1-0 til Hoplagederne. Det andet hold syntes ikke at tage det alt for tungt, mens de brugte den sidste tid på at rejse sig op, kaste sig ind i kampen og straks blive slået i jorden igen.

Få minutter senere stillede de to hold igen op overfor hinanden. Bolden hang i luften, og de to hold bissede mod hinanden. Meget kan man sige om uerfarne kaoshold, men de er stærke. Og dårlige til at kaste, gribe, samle bolden op, slås, løbe og stort set alt andet, spillet går ud på. Dette kom til at dominere hele anden halvleg, der udviklede sig til en regulær næve- (og klov-) kamp på midten af banen. Hver gang bolden blev samlet op, blev den stakkels opsamler slået til lirekasseged. Kort før halvlegens slutning stormede en enlig (Hopla-)ged mod God, Bedre, Bæst!s målzone i et tempo, deres modstandere ikke kunne følge med på. 2-0 til Hoplagederne. Det andet hold syntes ikke at tage det alt for tungt, mens de brugte den sidste tid på at rejse sig op, kaste sig ind i kampen og straks blive slået i jorden igen.

Da fløjten lød, var kun 2 spillere fra hver hold alvorligt skadet, resten var sluppet med hårde knubs. Af de skadede var det endda efter alt at dømme kun én, der måtte sidde over næste gang: Et godt, bedre bæst, hvis arm var kommet i nærkontakt af tredje grad med en kaoskriger fra det andet hold. Alt i alt en noget skuffende kamp for såvel de to hold, som for publikum, der som altid havde det udtalte ønske at se mindst et dusin geder ofret til kaosguderne.

Touchdown

Touchdown

Share

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin